Uddannelse Fascia Release Terapi-uddannelsen

Uddannelse i Fascia Release Terapi

Dyb faglig behandlingskompetence og bæredygtigt business-mindset, i en og samme uddannelse.

En behandleruddannelse med to ben – og en klar forskel

De fleste behandleruddannelser lærer dig at behandle. Fascia Release Terapi-uddannelsen lærer dig både at behandle – og at leve af det. Den lange uddannelse i Fascia Release Terapi er en professionel, bindevævsterapeutisk uddannelse, der kombinerer dyb faglighed med konkrete klinik- og forretningskompetencer. Uddannelsen er skabt ud fra en erkendelse af det ikke er nok at være en dygtig behandler, hvis man samtidig mangler redskaberne til at skabe synlighed, formidle sin faglighed og opbygge et bæredygtigt klientgrundlag.

Fascia Release Terapi – behandling med kroppen som kompas

I Fascia Release Terapi arbejder vi med bindevævet som et levende, sansende og beskyttende system.
Det ses ikke som en krop der fejler, men som et meningsfuldt udtryk for kroppens forsøg på at beskytte sig selv – fysisk, følelsesmæssigt og energetisk. Og igennem spændinger og smerter at kommunikere med os.

Ved nysgerrigt at arbejde med denne kommunikation, ændres kroppens grundlæggende processer ned på celleplan.

Behandlingen bygger på:

  • at fysisk krop, følelser og energiflow er et samspil, der skal behandles samlet og ikke fragmenteret
  • blid, men dyb palpation
  • regulering frem for forcering
  • mål som intention – proces frem for præstation
  • tæt samspil mellem bindevæv, nervesystem og det følelsesmæssige landskab

Du lærer at arbejde co-regulerende, så kroppen selv får mulighed for at give slip, reorganisere sig og finde balance.

En uddannelse bygget op i et logisk og kropsligt flow

Uddannelsen strækker sig over ca. 10 måneder og er opbygget i fysiske moduler, suppleret af onlineundervisning.
Du bevæger dig systematisk gennem kroppen – fra hoved og overkrop til bækken, ben og fødder – og afslutter med integreret behandling, funktionel forståelse og traumesensitiv tilgang.
Meridianforståelsen indgår som et samlende flow-lag, der styrker helhedsforståelsen og giver dig et ekstra orienteringskort i arbejdet med spændinger, smerter og følelsesmæssige temaer.

Sådan skiller Fascia Release-uddannelsen sig ud

Fascia Release-uddannelsen har fra start et tydeligt professionelt fokus.
Du lærer ikke først efter endt uddannelse at tænke i klinik og forretning – det er en integreret del af hele forløbet.

Du arbejder løbende med:

  • SoMe-content og formidling af din faglighed
  • Branding af dig som behandler og din klinik
  • markedsføring koblet direkte til dine behandlingsydelser
  • opbygning af klientflow under uddannelsen
  • mindset og indre barrierer for synlighed og værdi

Dette gør at du opbygger dit klientgrundlag og påbegynder din indtjening, allerede mens du uddanner dig. Og derved får du hurtigt praktisk erfaring, der klæder dig på til at vejlede, samtale og behandle dine klienter med dyb faglig forankring og sikkerhed i at bruge teorien i praksis.
Målet er, at du efter endt uddannelse står som en fagligt stærk, tryg og synlig behandler, der ved, hvordan du hjælper klienter – og hvordan klienter finder dig.
-Akademiets målsætning er derved også at du vil kunne finansiere din egen uddannelse, mens den står på.

Book online-afklaringssamtale

Tilmeld dig Worshop 1. marts

For dig der vil mere, end at tage en uddannelse der lærer dig en teknik

Fascia Release-uddannelsen er for dig, der:

  • ønsker dyb faglighed og ægte holistisk forståelse frem for hurtige løsninger
  • vil arbejde nænsomt, præcist og helhedsorienteret
  • vil kunne leve af dit fag – ikke kun praktisere det
  • vil stå autentisk og professionelt som behandler

Efter bestået eksamen certificeres du som Fascia Release-terapeut.

Uddannelsen er på 298 timer og dermed berettiger den dig til at blive RAB-registeret (Registeret Alternativ Behandler). Dette kræver at du tager de kurser der er et krav for denne registrering. Hvis du vælger dette, giver det dig den fordel at du ikke skal betale moms af omsætningen, genereret ved behandlinger. Du betaler derimod lønsumsafgift som kun er 6%.

Info & pris

Bliv Fascia Release terapeut nu!

”Hvis du kan mærke, at denne uddannelse taler til noget i dig, er det sandsynligvis ikke tilfældigt. Du behøver ikke have alle svar på forhånd – kun lysten til at gå i dybden og tage næste skridt.”

— Rikke Sibast, underviser

    Næste hold på Fascia Release Academy starter 1. august

    Fascia Release-uddannelsen starter i august 2026 og har en varighed på 10 måneder.
    Uddannelsen er opbygget af 12 moduler, fordelt jævnt over året, så der er tid til fordybelse og integration mellem modulerne.
    10 af de 12 moduler strækker sig over tre dage - 2 sammenhængende og en senere dag til opfølgning. 2 af de 12 moduler er på to dage.
    Modulundervisningen foregår ved fysisk fremmøde, og du arbejder mellem modulerne med klienter tidligt i forløbet, så faglighed, praksis og erfaring udvikles side om side.
    Mellem hvert modul ligger der onlineundervisning, hvor det meste af uddannelsens teoretiske grundlag gennemgås og behandles på mange måder. Både modulerne og onlineundervisningen er med fokus på teori, praksis og egenproces.
    Holdene er små for at sikre nærvær, sparring og individuel feedback.

    Tilmeldingsfrist 5. juli 2026.

    Tilmeld dig her

    Interessen for Fascia Release-uddannelsen er stor.

    Uddannelsen løber over 10 måneder og er opbygget af 12 moduler og løbende online-undervisning, der kombinerer faglig fordybelse, klinisk praksis og professionel udvikling. Pladserne er begrænsede for at sikre nærvær, kvalitet og individuel feedback. Tilmelding er åben, og vi anbefaler at reservere plads i god tid.

    Læs mere om uddannelsen

    AromaBindevævs-Terapi 3 dages kursus

    Snus til, hvad bindevævsterapi er med dette kursus. Udvide dine kompetencer med en metode, der kombinerer bindevævsterapi og ægte æteriske olier? På 3 dage lærer du en gennemprøvet protokol, der kan lindre spændinger og smerter, reducere stress og understøtte følelsesmæssig balance. Du får konkrete teknikker, teoretisk indsigt og et komplet oliekit – klar til at implementere i din klinik eller i din famile med det samme.

    Info og tilmelding


    Overblik over uddannelsen

    Uddannelsens moduler

    Fascia Release-uddannelsen forener kropslig faglighed med klinisk praksis og professionel udvikling. Du uddannes til Fascia Release-terapeut med fokus på bindevæv, regulering og smerter, samtidig med at du opbygger en synlig og bæredygtig praksis. Uddannelsen er tilrettelagt, så faglig sikkerhed og erfaring med rigtige klienter udvikles gradvist.

    Læs mere

    En helhedsuddannelse

    Klædt på som selvstændig

    Mange behandleruddannelser fokuserer primært på det faglige og efterlader behandlere uden tilstrækkelig praksiserfaring og usikre på synlighed og forretning. Fascia Release-uddannelsen er bygget til virkeligheden som behandler med branding og kommunikation integreret fra starten. Du lærer at prissætte dine behandlinger og formidle din faglighed ærligt, så synlighed bliver en naturlig del af dit virke.

    Læs mere


    Følg os