Uddannelse Business mindset

Hvorfor arbejder vi også fokuseret med business-delen?

I Danmark uddannes der hvert år flere hundrede behandlere, terapeuter og coaches. Statistikken er desværre tydelig: Kun ca. 5 % arbejder reelt med deres fag efter endt uddannelse – og kun omkring 2 % formår at skabe en bæredygtig fuldtidsforretning. Det er ikke fordi, de ikke er fagligt dygtige. Det er fordi, de ikke er klædt på til virkeligheden.

På Fascia Release Academy er det et bevidst og grundlæggende valg, at business-mindset, synlighed, annoncering og formidling på sociale medier indgår tidligt i uddannelsen – og er en del af eksamensgrundlaget. Ikke som et tillæg. Ikke som “nice to have”. Men som en forudsætning for, at din faglighed rent faktisk kan komme i spil.

Jeg har gået vejen og ved det virker

Jeg beder ikke de studerende om at gøre noget, jeg kun har teoretisk viden om. Min tilgang udspringer af egen erfaring. Jeg åbnede klinik samtidig med, at jeg begyndte min uddannelse – med ét år til at finde ud af, om det kunne bære. Allerede efter første modul annoncerede jeg efter øveklienter. Det var grænseoverskridende og angstprovokerende. Men det gav klienter. Erfaring. Feedback. Træning af hænderne. Og en voksende faglig sikkerhed. Efter tre måneder havde klinikken en omsætning tæt på 40.000 kr., og gennem uddannelsen tjente jeg mere end, hvad både uddannelse og RAB-krav kostede.

Du bliver en bedre behandler

Book online afklaringssamtale

Tilmeld dig workshop 1. marts

Jeg oplevede tydeligt forskellen på at have klienter og vente med praksis. Mine medstuderende, som ikke arbejdede seriøst med øveklienter undervejs, fik ikke samme faglige ro, selvtillid og kliniske erfaring. Det gjorde mig til en bedre behandler end hvis jeg ikke havde taget aktivt ansvar for min drøm – ikke senere, men under uddannelsen.

Janteloven holder mange fast i begrænsende overbevisninger

Mange behandlere bærer en ubevidst fortælling om, at det er uetisk at tjene penge på at hjælpe mennesker. Resultatet er ofte gratis eller underbetalte behandlinger og en forretning, der aldrig bliver bæredygtig. Det perspektiv udfordrer vi aktivt. En sund forretning er ikke i modsætning til etik – den er en forudsætning for, at du kan hjælpe flere. Når behandling er dit fuldtidsarbejde, har du flere timer, mere overskud og større faglig fordybelse. Alternativet er et liv, hvor din drøm presses ind mellem andre jobs.

Øvelse giver værdifuld erfaring

-Både når vi lykkes og når vi fejler. Det vi vælger at vende ryggen af frygt for at fejle, har kun et udfald ... Alt hvad der undervises i på uddannelsen, skal afprøves i praksis. Ikke for at presse, – men fordi de fleste af os undgår det der føles ubehageligt, eller usikkert. Synlighed, salg og formidling er for mange det mest sårbare. Derfor er der tydelige krav, klare rammer og et kærligt, men konsekvent skub ud over kanten. Med øvelse bliver det mindre skræmmende – og langt mere naturligt.

På fascia Release Academy bliver din drøm taget alvorligt - hele vejen

Der findes mig bekendt ingen andre behandler-, terapeut- eller coachuddannelser i Danmark, der tager de studerendes forretningskompetencer så alvorligt som denne. Efter min mening er det uambitiøst ikke at gøre det – og det efterlader de studerende i et tomrum efter endt uddannelse.

Mit sigte med Fascia Release Academy er klart: At uddanne fagligt stærke behandlere, som også reelt kan leve af deres arbejde. Ikke kun i teorien, men i praksis.

Bliv Fascia Release terapeut nu!

”Hvis du kan mærke, at denne uddannelse taler til noget i dig, er det sandsynligvis ikke tilfældigt. Du behøver ikke have alle svar på forhånd – kun lysten til at gå i dybden og tage næste skridt.”

— Rikke Sibast, underviser

    Næste hold på Fascia Release Academy starter 1. august

    Fascia Release-uddannelsen starter i august 2026 og har en varighed på 10 måneder.
    Uddannelsen er opbygget af 12 moduler, fordelt jævnt over året, så der er tid til fordybelse og integration mellem modulerne.
    10 af de 12 moduler strækker sig over tre dage - 2 sammenhængende og en senere dag til opfølgning. 2 af de 12 moduler er på to dage.
    Modulundervisningen foregår ved fysisk fremmøde, og du arbejder mellem modulerne med klienter tidligt i forløbet, så faglighed, praksis og erfaring udvikles side om side.
    Mellem hvert modul ligger der onlineundervisning, hvor det meste af uddannelsens teoretiske grundlag gennemgås og behandles på mange måder. Både modulerne og onlineundervisningen er med fokus på teori, praksis og egenproces.
    Holdene er små for at sikre nærvær, sparring og individuel feedback.

    Tilmeldingsfrist 5. juli 2026.

    Tilmeld dig her

    Interessen for Fascia Release-uddannelsen er stor.

    Uddannelsen løber over 10 måneder og er opbygget af 12 moduler og løbende online-undervisning, der kombinerer faglig fordybelse, klinisk praksis og professionel udvikling. Pladserne er begrænsede for at sikre nærvær, kvalitet og individuel feedback. Tilmelding er åben, og vi anbefaler at reservere plads i god tid.

    Læs mere om uddannelsen

    AromaBindevævs-Terapi 3 dages kursus

    Snus til, hvad bindevævsterapi er med dette kursus. Udvide dine kompetencer med en metode, der kombinerer bindevævsterapi og ægte æteriske olier? På 3 dage lærer du en gennemprøvet protokol, der kan lindre spændinger og smerter, reducere stress og understøtte følelsesmæssig balance. Du får konkrete teknikker, teoretisk indsigt og et komplet oliekit – klar til at implementere i din klinik eller i din famile med det samme.

    Info og tilmelding


    Overblik over uddannelsen

    Uddannelsens moduler

    Fascia Release-uddannelsen forener kropslig faglighed med klinisk praksis og professionel udvikling. Du uddannes til Fascia Release-terapeut med fokus på bindevæv, regulering og smerter, samtidig med at du opbygger en synlig og bæredygtig praksis. Uddannelsen er tilrettelagt, så faglig sikkerhed og erfaring med rigtige klienter udvikles gradvist.

    Læs mere

    En helhedsuddannelse

    Klædt på som selvstændig

    Mange behandleruddannelser fokuserer primært på det faglige og efterlader behandlere uden tilstrækkelig praksiserfaring og usikre på synlighed og forretning. Fascia Release-uddannelsen er bygget til virkeligheden som behandler med branding og kommunikation integreret fra starten. Du lærer at prissætte dine behandlinger og formidle din faglighed ærligt, så synlighed bliver en naturlig del af dit virke.

    Læs mere


    Følg os