Uddannelse Det får du

Hvad får du med dig fra uddannelsen

Når du gennemfører den lange uddannelse i Fascia Release Terapi (298 timer), får du ikke blot en ny behandlingsform – du får et samlet professionelt fundament for at arbejde fagligt velfunderet, bæredygtigt og autentisk som behandler.

Book online afklarings-samtale

Tilmeld dig til workshop 1. marts

En dyb faglig forståelse af bindevævet

Du lærer at arbejde med bindevævet som et sansende, beskyttende og hukommende væv, i tæt samspil med nervesystemet. Spændinger forstås som meningsfulde beskyttelsesstrategier – ikke fejl – og behandlingen tager afsæt i regulering, timing og proces.

Sikkerhed i hænderne og klarhed i din behandling

Du opbygger en præcis, blid og dyb behandlingskompetence baseret på palpation, vævslæsning og co-regulerende berøring. Du lærer at vælge greb, dosering og tempo ud fra kroppens signaler – ikke faste skemaer.

Evnen til at arbejde helhedsorienteret

Du lærer at se sammenhænge mellem fysiske smerter, følelsesmæssige mønstre, nervesystemets tilstand og kroppens energetiske flow. Meridianforståelsen indgår som et samlende lag, der understøtter helhedsblikket uden at kræve specialisering.

Kompetencer til at arbejde traumeforløsende og etisk

Du lærer at genkende beskyttelse, overbelastning og dysregulering – og at arbejde med pacing, stop-go og mentalisering, så behandlingen støtter klientens proces frem for at presse den.

Et stabilt og voksende klientgrundlag

Du lærer ikke kun, hvad du gør i behandlingen, men også hvordan du formidler det. Markedsføring, SoMe-content og klientkommunikation er integreret i uddannelsen, så du gradvist opbygger synlighed og erfaring – uden at føle dig forkert eller påtrængende.

Et professionelt mindset

Du arbejder med de indre barrierer mange behandlere oplever: tvivl, blufærdighed og usikkerhed omkring synlighed og værdi. Uddannelsen støtter dig i at stå ved din faglighed og tage din plads som professionel behandler.

Efter bestået eksamen certificeres du som Fascia Release Terapeut.

Uddannelsen har et samlet omfang på 298 timer og er dermed berettigende til RAB-registrering, forudsat at du gennemfører de supplerende kurser, som RAB-ordningen kræver (bl.a. anatomi/fysiologi, sygdomslære og etik).
Fascia Release Akademi anbefaler at tage uddannelsen på Karsten Munk Akademiet. Da den skole fagligt og teoretisk ligger i tråd med det du lærer på akademiet.

En RAB-registrering giver dig mulighed for at:

  • fakturere behandlinger uden moms
  • betale lønsumsafgift (pt. 6 %) i stedet for moms af behandlingsomsætningen

Bliv Fascia Release terapeut nu!

”Hvis du kan mærke, at denne uddannelse taler til noget i dig, er det sandsynligvis ikke tilfældigt. Du behøver ikke have alle svar på forhånd – kun lysten til at gå i dybden og tage næste skridt.”

— Rikke Sibast, underviser

    Næste hold på Fascia Release Academy starter 1. august

    Fascia Release-uddannelsen starter i august 2026 og har en varighed på 10 måneder.
    Uddannelsen er opbygget af 12 moduler, fordelt jævnt over året, så der er tid til fordybelse og integration mellem modulerne.
    10 af de 12 moduler strækker sig over tre dage - 2 sammenhængende og en senere dag til opfølgning. 2 af de 12 moduler er på to dage.
    Modulundervisningen foregår ved fysisk fremmøde, og du arbejder mellem modulerne med klienter tidligt i forløbet, så faglighed, praksis og erfaring udvikles side om side.
    Mellem hvert modul ligger der onlineundervisning, hvor det meste af uddannelsens teoretiske grundlag gennemgås og behandles på mange måder. Både modulerne og onlineundervisningen er med fokus på teori, praksis og egenproces.
    Holdene er små for at sikre nærvær, sparring og individuel feedback.

    Tilmeldingsfrist 5. juli 2026.

    Tilmeld dig her

    Interessen for Fascia Release-uddannelsen er stor.

    Uddannelsen løber over 10 måneder og er opbygget af 12 moduler og løbende online-undervisning, der kombinerer faglig fordybelse, klinisk praksis og professionel udvikling. Pladserne er begrænsede for at sikre nærvær, kvalitet og individuel feedback. Tilmelding er åben, og vi anbefaler at reservere plads i god tid.

    Læs mere om uddannelsen

    AromaBindevævs-Terapi 3 dages kursus

    Snus til, hvad bindevævsterapi er med dette kursus. Udvide dine kompetencer med en metode, der kombinerer bindevævsterapi og ægte æteriske olier? På 3 dage lærer du en gennemprøvet protokol, der kan lindre spændinger og smerter, reducere stress og understøtte følelsesmæssig balance. Du får konkrete teknikker, teoretisk indsigt og et komplet oliekit – klar til at implementere i din klinik eller i din famile med det samme.

    Info og tilmelding


    Overblik over uddannelsen

    Uddannelsens moduler

    Fascia Release-uddannelsen forener kropslig faglighed med klinisk praksis og professionel udvikling. Du uddannes til Fascia Release-terapeut med fokus på bindevæv, regulering og smerter, samtidig med at du opbygger en synlig og bæredygtig praksis. Uddannelsen er tilrettelagt, så faglig sikkerhed og erfaring med rigtige klienter udvikles gradvist.

    Læs mere

    En helhedsuddannelse

    Klædt på som selvstændig

    Mange behandleruddannelser fokuserer primært på det faglige og efterlader behandlere uden tilstrækkelig praksiserfaring og usikre på synlighed og forretning. Fascia Release-uddannelsen er bygget til virkeligheden som behandler med branding og kommunikation integreret fra starten. Du lærer at prissætte dine behandlinger og formidle din faglighed ærligt, så synlighed bliver en naturlig del af dit virke.

    Læs mere


    Følg os