Din underviser

Faglig dybde og kropslig forståelse

Mit navn er Rikke Sibast og jeg arbejder i krydsfeltet mellem krop, nervesystem og menneskelig udvikling. Gennem mange års klinikarbejde, solid uddannelsesmæssig baggrund og mere end 20 års undervisningserfaring har jeg opbygget en dyb forståelse for kroppens kompleksitet – og for, hvad der reelt skaber varig forandring hos mennesker.

Jeg er oprindeligt uddannet lærer, og interessen for mennesker, læring og udvikling har altid været drivkraften i mit arbejde. Den pædagogiske tilgang er i dag et centralt fundament i både min klinik og min undervisning. For mig handler formidling ikke om at overføre viden, men om at skabe forståelse, integration og faglig sikkerhed.

Klinisk erfaring med komplekse problematikker

Jeg har drevet fuldtidsklinik gennem 5 år og arbejder dagligt med mennesker, som ofte har forsøgt mange forskellige behandlingsformer uden at opleve tilstrækkelig effekt. Det er typisk klienter med komplekse smertebilleder, stressrelaterede tilstande og problematikker, hvor både krop og nervesystem har været overbelastet over længere tid.

Da jeg begyndte at arbejde med bindevævsterapi, oplevede jeg et afgørende skifte i min forståelse af kroppen. Jeg så, og mærkede på egen krop, hvordan arbejdet med fascia kunne skabe forandringer der ikke lod sig forklare, eller som ikke kunne opnås gennem mere lokale eller mekaniske/fragmentariske tilgange. Det blev tydeligt for mig, at kroppen må mødes samarbejdende, som et sammenhængende, sansende og regulerende system.

Undervisning forankret i praksis og viden

Jeg har siden endt uddannelse undervist på den skole jeg er uddannet på og har gennem årene været med til at uddanne nye bindevævsbehandlere. Undervisningen bygger på både den nyeste forskning inden for bindevæv og den omfattende kliniske viden, som er opbygget gennem mange års arbejde med fascia.

At undervise sideløbende med mit kliniske arbejde betyder, at jeg hele tiden bevæger mig mellem teori og praksis. Det sikrer en undervisning, der er levende, opdateret og direkte anvendelig i mødet med virkelige klienter – ikke kun i teorien, men i praksis.

Book online afklarings-samtale

Tilmelding til uddannelses workshop 1. maste

Hvorfor Fascia Release Terapi-uddannelsen blev skabt

Fascia Release Terapi-uddannelsen er udviklet på baggrund af mine samlede erfaringer, som behandler og underviser. Jeg har ønsket at skabe en uddannelse der går dybere end blot teknikker, og som samtidig klæder kommende terapeuter på til virkeligheden, som selvstændige behandlere.

For mig er det afgørende at skabe en uddannelsesform, hvor bindevævsterapi, forståelsen af nervesystemets regulering, kropsterapeutisk tilgang, kroppens energi flow og professionel praksisudvikling hænger sammen. En uddannelse, hvor faglighed, relation, egenregulering og bæredygtighed er integrerede elementer – ikke noget, man skal samle op bagefter.

Der er alt for mange behandlere, terapeuter og coaches, der efter endt uddannelse ikke kommer igang med at praktisere - kun ca 5 % med en behandleruddannelse arbejder fuldtid med deres fag og kun ca 2% har en økonomisk sund virksomhed. Dette er ikke holdbart.

De nyuddannede sidder tilbage med en helt masse viden og teknikker, der ikke bliver anvendt. Det vil jeg ændre på. Mange uddannelser har ikke håndhævet krav om klientbehandlinger under uddannelsen. Dette stiller de nyuddannede behandlere rigtig dårligt, da de derved kan opleve en stor usikkerhed om deres egen formåen som behandler. Desuden undervises der på ingen andre behandleruddannelser i markedsføring, branding og professionel ageren på sociale medier, i teori og praksis som et bærende element. Ingen andre behandleruddannelser eksaminerer de studerende i dette felt. Disse to faktorer kan ofte føre til, at de nyuddannede behandlere ikke ved om de er gode nok. -Ikke ved hvordan de kommer igang og hvordan de får formidlet, hvad de kan hjælpe mennesker med. Ikke ved hvordan de brander sig som professionelle behandlere og får et sundt klientflow ind i deres praksis. Så de fleste ender med at famle sig lidt frem, og ofte lykkes de derfor ikke med deres drøm. Læs mere om uddannelsens fokus på business-mindset

Min tilgang til krop og undervisning

Jeg arbejder ud fra en grundlæggende forståelse af, at kroppen ikke er et problem, der skal fikses, men et intelligent system, der hele tiden forsøger at skabe balance. Spændinger og smerter ser jeg som strategier – ikke fejl.

Den samme tilgang præger min undervisning. Jeg tror ikke på pres eller standardiserede løsninger, men på tydelige faglige rammer, nærvær og respekt for den enkeltes proces. Læring sker, når der er tryghed, tid til fordybelse og plads til refleksion. Jeg arbejder ud fra tænkningen om at: Den der arbejder og gør, er den der lærer. Det betyder at de studerende forventes at arbejde med teori og praksis selvstændigt, og i grupper, gennem hele kurset/uddannelsen. Der vil være oplæg og teorigennemgang fra underviseren, men det er i opgaver, fremlæggelser og egen fordybelse, den enkelte tilegner sig, og formidler, sin viden, som en brugbar kompetence.

Med Fascia Release Academy har jeg skabt et sted, hvor behandlere uddannes med både dybde og retning – og hvor kroppens intelligens får lov at være det centrale omdrejningspunkt.

Kontakt mig hvis du vil høre mere om uddannelsen hos Fascia Release Academy

Ring på +45 23 69 10 85

Din underviser Fascia Release

”For mig handler undervisning ikke om at overføre viden, men om at skabe forståelse, faglig sikkerhed og integration. Det er først, når man arbejder med både krop, teori og praksis, at viden bliver til reel kompetence.”

— Rikke Sibast, underviser

    Næste hold på Fascia Release Academy starter 1. august

    Fascia Release-uddannelsen starter i august 2026 og har en varighed på 10 måneder.
    Uddannelsen er opbygget af 12 moduler, fordelt jævnt over året, så der er tid til fordybelse og integration mellem modulerne.
    10 af de 12 moduler strækker sig over tre dage - 2 sammenhængende og en senere dag til opfølgning. 2 af de 12 moduler er på to dage.
    Modulundervisningen foregår ved fysisk fremmøde, og du arbejder mellem modulerne med klienter tidligt i forløbet, så faglighed, praksis og erfaring udvikles side om side.
    Mellem hvert modul ligger der onlineundervisning, hvor det meste af uddannelsens teoretiske grundlag gennemgås og behandles på mange måder. Både modulerne og onlineundervisningen er med fokus på teori, praksis og egenproces.
    Holdene er små for at sikre nærvær, sparring og individuel feedback.

    Tilmeldingsfrist 5. juli 2026.

    Tilmeld dig her

    Interessen for Fascia Release-uddannelsen er stor.

    Uddannelsen løber over 10 måneder og er opbygget af 12 moduler og løbende online-undervisning, der kombinerer faglig fordybelse, klinisk praksis og professionel udvikling. Pladserne er begrænsede for at sikre nærvær, kvalitet og individuel feedback. Tilmelding er åben, og vi anbefaler at reservere plads i god tid.

    Læs mere om uddannelsen

    AromaBindevævs-Terapi 3 dages kursus

    Snus til, hvad bindevævsterapi er med dette kursus. Udvide dine kompetencer med en metode, der kombinerer bindevævsterapi og ægte æteriske olier? På 3 dage lærer du en gennemprøvet protokol, der kan lindre spændinger og smerter, reducere stress og understøtte følelsesmæssig balance. Du får konkrete teknikker, teoretisk indsigt og et komplet oliekit – klar til at implementere i din klinik eller i din famile med det samme.

    Info og tilmelding


    Overblik over uddannelsen

    Uddannelsens moduler

    Fascia Release-uddannelsen forener kropslig faglighed med klinisk praksis og professionel udvikling. Du uddannes til Fascia Release-terapeut med fokus på bindevæv, regulering og smerter, samtidig med at du opbygger en synlig og bæredygtig praksis. Uddannelsen er tilrettelagt, så faglig sikkerhed og erfaring med rigtige klienter udvikles gradvist.

    Læs mere

    En helhedsuddannelse

    Klædt på som selvstændig

    Mange behandleruddannelser fokuserer primært på det faglige og efterlader behandlere uden tilstrækkelig praksiserfaring og usikre på synlighed og forretning. Fascia Release-uddannelsen er bygget til virkeligheden som behandler med branding og kommunikation integreret fra starten. Du lærer at prissætte dine behandlinger og formidle din faglighed ærligt, så synlighed bliver en naturlig del af dit virke.

    Læs mere


    Følg os