INTEGRATION NEDEFRA

Stabilitet, grounding og retning

Bemærk:
Behandling 8 og 9 udgør tilsammen den integrerende fase af Rolf-forløbet. Rækkefølgen mellem disse to behandlinger kan justeres, afhængigt af hvor kroppen viser det største behov for yderligere integration. For nogle giver det mest mening at arbejde nedefra først, for andre oppefra.

Kropsligt fokus

Den niende behandling har fokus på integration nedefra og på at skabe koordination og funktionel sammenhæng mellem underkroppen og resten af kroppen. Der arbejdes med

  • fødder, ankler og ben

  • hofter og bækken

  • forbindelsen mellem underkrop, rygsøjle og overkrop

  • kroppens evne til at bære sig selv i stående og bevægende positioner

Formålet er at etablere et stabilt og levende fundament, så kroppen kan bevæge sig som én samlet helhed med tydelig kontakt til underlaget. Når forbindelsen nedefra bliver mere sammenhængende, opleves bevægelse ofte mere flydende, afbalanceret og naturlig.

Behandling 9 hjælper kroppen med at integrere tidligere arbejde og omsætte det til funktion i gang, stående stilling og daglig bevægelse.

Følelsesmæssige og mentale temaer

Ben, fødder og bækken udgør kroppens primære støtte og grounding. Når dette område arbejdes igennem, kan der åbnes for

  • kontakt til indre tryghed og stabilitet

  • oplevelsen af støtte og at kunne stå på egne ben

  • temaer omkring valg, retning og fremdrift i livet

  • ambivalens mellem at blive og at bevæge sig videre

  • en mere samlet oplevelse af identitet og handlekraft

Støtte og indre tryghed

Spændinger i ben og bækken kan hænge sammen med erfaringer, hvor det ikke har været muligt at finde ro eller støtte – fysisk eller følelsesmæssigt. Kroppen kan have lært at holde sig oppe gennem spænding frem for kontakt.

Når forbindelsen til underlaget genetableres, oplever mange en dyb fornemmelse af grounding. Kroppen “lander”, og der opstår ofte en ro, som ikke kommer af at kontrollere, men af at være støttet.

Retning og fremdrift

Arbejdet med ben og fødder aktiverer ofte temaer omkring livsretning og bevægelse fremad. Spændinger her kan afspejle indre tvivl, tilbageholdt impuls eller usikkerhed omkring valg.

Når kroppen igen får adgang til fri bevægelse nedefra, kan der opstå større klarhed omkring retning. Ikke nødvendigvis som konkrete beslutninger, men som en kropslig fornemmelse af, hvad der føles rigtigt at bevæge sig imod.

At stå stærkt uden at spænde

Mange har lært at skabe stabilitet gennem spænding og anstrengelse. I denne behandling arbejdes der med at give kroppen mulighed for at stå og bevæge sig med støtte indefra.

Når stabilitet ikke længere kræver kamp, oplever mange en ny lethed i både krop og sind – en følelse af at kunne være i verden uden konstant beredskab.

Forandring gennem kropslig integration

I denne behandling er fokus ikke på at ændre adfærd eller livsvalg direkte. Når kroppen oplever sig selv som en samlet, støttet helhed, ændres forudsætningerne for handling.

Mange oplever efterfølgende en øget bevidsthed om, hvornår de handler ud fra usikkerhed eller gamle copingstrategier – og hvornår handlinger udspringer af indre stabilitet og autonomi.

Denne bevidsthed skaber ofte en naturlig bevægelse mod klarere valg, stærkere grænsesætning og mere autentisk fremdrift – uden at noget skal presses frem.


Nyt navn - samme klinik og behandling som du kender

”Forever Wellness har skiftet navn til Facsia Release Clinic. Du er landet her, fordi klinikken har fået nyt navn og ny hjemmeside.
Det er gjort for at samle det, jeg arbejder med, ét sted – klinik, faglighed og undervisning.
Klinikken hedder nu Fascia Release Clinic og er samtidig samlet under Fascia Release sammen med det nye Fascia Release Academy

Velkommen - Rikke Sibast”

Fra mangeårige smerter til mærkbar lettelse

”Jeg har levet med spændinger og smerter i nakke og skuldre i mange år og havde efterhånden prøvet det meste uden varig effekt. Allerede efter få behandlinger hos Rikke kunne jeg mærke en tydelig forskel. Efter fire behandlinger er smerterne markant reduceret, og jeg oplever en helt anden ro og bevægelighed i kroppen. Rikkes rolige tilgang og måde at arbejde med kroppen på har gjort en kæmpe forskel for mig.”

— Nanna Hansen, kontorfuldmægtig

    Ting du kan gøre for at støtte kroppen mellem behandlinger

    At støtte kroppen mellem behandlingerne handler ofte om små valg i hverdagen. Giv kroppen pauser med enten blid bevægelse eller ro, så bindevævet bevarer sin elasticitet og spændinger ikke ophobes. En langsom og rolig vejrtrækning hjælper nervesystemet med at falde til ro og kan mindske spændinger i kroppen. Skift gerne stilling i løbet af dagen, da kroppen trives bedst med variation frem for at være fastholdt i én position. Lyt til kroppens signaler, da smerter og spændinger ofte er tegn på overbelastning, og tidlig opmærksomhed gør det lettere for kroppen at give slip. Prioritér også restitution, for søvn og pauser uden krav er afgørende for både bindevæv og nervesystem – heling sker i ro til processen, ikke i tempo.

    Læs mere

    Når nervesystemet får lov at falde til ro

    Hurtige greb og hårdt pres er ikke altid vejen frem. Her fortæller vi, hvorfor langsomt og nænsomt arbejde med kroppen kan skabe mere varige forandringer – især når smerter hænger sammen med stress og overbelastning.

    Bindevævet som den oversete sammenhæng

    Mange oplever smerter, der flytter sig eller vender tilbage igen og igen. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan bindevævet forbinder hele kroppen – og hvorfor arbejdet med fascia kan give mening, når lokal behandling ikke er nok.

    Behandlingerne

    Når kroppen får lov at give slip

    Fascia Release behandlinger er blide, langsomme og dybdegående og tager udgangspunkt i arbejdet med bindevævet. Behandlingen understøtter kroppens naturlige evne til at regulere sig selv og skabe mere bevægelsesfrihed. Mange oplever mindre smerte, større bevægelighed og en ro, fordi tempoet tilpasses kroppen.

    Læs mere

    Bindevævsterapi

    Mere end lokal smertelindring

    Bindevævsterapi arbejder ikke kun der, hvor symptomet mærkes, men med kroppen som en samlet helhed. Da bindevævet forbinder hele kroppen, kan spændinger ét sted påvirke kroppen andre steder. Mange oplever mere varige forandringer, fordi kroppen selv får mulighed for at regulere og skabe bedre sammenhæng.

    Læs mere

    Sammenhæng

    En samlet tilgang til kroppen

    En fragmenteret krop vil aldrig finde sin sammenhæng. Smerter og spændinger opstår sjældent isoleret, men hænger ofte sammen med stress, belastning og nervesystemets tilstand. I Fascia Release Clinic arbejdes der med krop og nervesystem i sammenhæng. Behandlingen understøtter tryghed og regulering, så spændinger kan slippe gradvist uden at blive presset væk.

    Læs mere