SKULDRE, ARME OG OVERKROP

Integration, selvudtryk og relationel rækkevidde

Bemærk

Behandling 8 og 9 udgør tilsammen den integrerende fase af forløbet. Rækkefølgen mellem disse to behandlinger kan justeres, afhængigt af hvor kroppen viser det største behov for yderligere integration. For nogle giver det mest mening at arbejde videre oppefra først, for andre nedefra.

Kropsligt fokus

Den ottende behandling har fokus på overkroppen – særligt skuldre, arme og brystkasse – og på integrationen mellem overkrop og resten af kroppen. Der arbejdes med

  • skuldre og øvre ryg

  • arme, albuer og hænder

  • brystkasse og overkroppens bevægelse

  • forbindelsen mellem hjerte, handling og kropslig retning

Formålet er ikke længere primært at løsne spændinger, men at skabe sammenhæng og koordination, så kroppen begynder at fungere mere samlet og flydende. Når overkroppen integreres med resten af kroppen, opleves bevægelse ofte lettere, mere fri og mere naturlig.

Behandling 8 understøtter en forfinelse af kroppens bevægemønstre og forbindelsen mellem indre oplevelse og ydre udtryk.

Følelsesmæssige og mentale temaer

Skuldre, bryst og arme er tæt knyttet til relationel kontakt og selvudtryk. Det er her, vi rækker ud, holder fast, giver og modtager. Når dette område arbejdes igennem, kan der åbnes for

  • kontakt til selvudtryk og autenticitet i relationer

  • temaer omkring synlighed, værdighed og at tage plads

  • oplevelsen af at have båret for meget ansvar

  • lettelse i forhold til gamle byrder og forventninger

  • en tydeligere sammenhæng mellem indre værdier og handling

Selvudtryk og autentisk kontakt

Spændinger i skuldre og arme kan stamme fra erfaringer, hvor kontakt har været forbundet med usikkerhed, tilpasning eller behovet for at holde igen. Kroppen lærer at beskytte sig ved at trække skuldrene op eller holde armene tæt ind.

Når dette område frisættes og integreres, oplever mange en ny frihed i måden, de er i kontakt med andre på. For nogle viser det sig som større mod til at udtrykke sig. For andre som en roligere, mere afspændt tilstedeværelse i relationer.

At tage plads uden at spænde

En fri og integreret overkrop gør det muligt at være synlig og tage plads uden at skulle spænde sig op. Det kan vække spørgsmål som: Er der plads til mig, som jeg er? – og give mulighed for at mærke svaret kropsligt frem for mentalt.

Når skuldre og bryst ikke længere bærer unødigt ansvar, opstår ofte en følelse af lethed og værdighed i kroppens måde at være i rummet på.

Handling i overensstemmelse med det indre

Når overkroppen integreres med resten af kroppen, opstår en stærkere forbindelse mellem hjerte og handling. Bevægelse bliver ikke blot funktionel, men opleves mere meningsfuld og sammenhængende.

Forandring gennem integreret selvudtryk

I denne behandling er fokus ikke på at ændre adfærd eller kommunikationsmønstre direkte. Når kroppen oplever større sammenhæng mellem indre oplevelse og ydre bevægelse, ændres forudsætningerne for handling.

Mange oplever efterfølgende en øget bevidsthed om, hvornår de handler ud fra gamle tilpasningsstrategier – og hvornår handlinger udspringer af et mere ægte og kropsligt forankret sted.

Denne bevidsthed skaber ofte en naturlig bevægelse mod mere autentisk kontakt, tydeligere grænser og friere selvudtryk – uden at noget skal presses frem.

Fra mangeårige smerter til mærkbar lettelse

”Jeg har levet med spændinger og smerter i nakke og skuldre i mange år og havde efterhånden prøvet det meste uden varig effekt. Allerede efter få behandlinger hos Rikke kunne jeg mærke en tydelig forskel. Efter fire behandlinger er smerterne markant reduceret, og jeg oplever en helt anden ro og bevægelighed i kroppen. Rikkes rolige tilgang og måde at arbejde med kroppen på har gjort en kæmpe forskel for mig.”

— Nanna Hansen, kontorfuldmægtig

Nyt navn - samme klinik og behandling som du kender

”Forever Wellness har skiftet navn til Facsia Release Clinic. Du er landet her, fordi klinikken har fået nyt navn og ny hjemmeside.
Det er gjort for at samle det, jeg arbejder med, ét sted – klinik, faglighed og undervisning.
Klinikken hedder nu Fascia Release Clinic og er samtidig samlet under Fascia Release sammen med det nye Fascia Release Academy

Velkommen - Rikke Sibast”

    Ting du kan gøre for at støtte kroppen mellem behandlinger

    At støtte kroppen mellem behandlingerne handler ofte om små valg i hverdagen. Giv kroppen pauser med enten blid bevægelse eller ro, så bindevævet bevarer sin elasticitet og spændinger ikke ophobes. En langsom og rolig vejrtrækning hjælper nervesystemet med at falde til ro og kan mindske spændinger i kroppen. Skift gerne stilling i løbet af dagen, da kroppen trives bedst med variation frem for at være fastholdt i én position. Lyt til kroppens signaler, da smerter og spændinger ofte er tegn på overbelastning, og tidlig opmærksomhed gør det lettere for kroppen at give slip. Prioritér også restitution, for søvn og pauser uden krav er afgørende for både bindevæv og nervesystem – heling sker i ro til processen, ikke i tempo.

    Læs mere

    Når nervesystemet får lov at falde til ro

    Hurtige greb og hårdt pres er ikke altid vejen frem. Her fortæller vi, hvorfor langsomt og nænsomt arbejde med kroppen kan skabe mere varige forandringer – især når smerter hænger sammen med stress og overbelastning.

    Bindevævet som den oversete sammenhæng

    Mange oplever smerter, der flytter sig eller vender tilbage igen og igen. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan bindevævet forbinder hele kroppen – og hvorfor arbejdet med fascia kan give mening, når lokal behandling ikke er nok.

    Behandlingerne

    Når kroppen får lov at give slip

    Fascia Release behandlinger er blide, langsomme og dybdegående og tager udgangspunkt i arbejdet med bindevævet. Behandlingen understøtter kroppens naturlige evne til at regulere sig selv og skabe mere bevægelsesfrihed. Mange oplever mindre smerte, større bevægelighed og en ro, fordi tempoet tilpasses kroppen.

    Læs mere

    Bindevævsterapi

    Mere end lokal smertelindring

    Bindevævsterapi arbejder ikke kun der, hvor symptomet mærkes, men med kroppen som en samlet helhed. Da bindevævet forbinder hele kroppen, kan spændinger ét sted påvirke kroppen andre steder. Mange oplever mere varige forandringer, fordi kroppen selv får mulighed for at regulere og skabe bedre sammenhæng.

    Læs mere

    Sammenhæng

    En samlet tilgang til kroppen

    En fragmenteret krop vil aldrig finde sin sammenhæng. Smerter og spændinger opstår sjældent isoleret, men hænger ofte sammen med stress, belastning og nervesystemets tilstand. I Fascia Release Clinic arbejdes der med krop og nervesystem i sammenhæng. Behandlingen understøtter tryghed og regulering, så spændinger kan slippe gradvist uden at blive presset væk.

    Læs mere